Af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder i Glostrup Provsti

Maria Fruerlund Kamp er ny fængselspræst i Herstedvester Fængsel. Hun fortæller her om sit arbejde i fængslet og sine tanker om at være fri eller bundet i et menneskeliv. Friheden er en vigtig ting for mennesker, men måske er vi mere bundet end vi tror. 

I et af Herstedvester Fængsels kontorer sidder fængselspræst Maria Fruerlund Kamp. Hun begyndte som præst i fængslet den 1. september 2021, og hverdagen er så småt begyndt at indfinde sig for hende på kontoret bag de høje mure og fængselsindgangens vagtkontrol. Maria er også begyndt at lære menigheden bedre at kende, når hun møder dem til søndagsgudstjeneste og i det aktive kultur- og kirkeliv.

Der er gudstjeneste hver søndag kl. 12.30 i Birkelundkirken, som ligger på fængslets grund. Det er en lille hvid bygning med blå skodder og kanter. Udefra gør den ikke meget væsen af sig, og et af tegnene på, at det er en kirke, er det beskedne jernkors på toppen. Men når man kommer indenfor kan man se og mærke kirke- og troslivet, der udspiller sig i rummet. Stolene vender mod det lille alter, hvor Bibelen og ritualbogen trygt ligger klar til næste søndagsgudstjeneste. Der er en stor stage med fyrfadslys, som de indsatte kan tænde. På den måde er kirken magen til alle andre kirker i Danmark. Det elektriske kirkeorgel og trommesættet i hjørnet vidner om den musik, der også lyder blandt de omkring 40 mennesker, som besøger kirken om søndagen.

”Det er et aktivt kirke- og kulturliv, jeg er ramt ind i. Og på den måde er kirken her nok som de fleste kirker” siger Maria Fruerlund Kamp. Der er også et kirkekor, som synger til søndagsgudstjenesterne. Koret synger fra mange forskellige sangtraditioner og sangbøger, blandt andet har de sunget John Lennons Imagine og højskoleklassikeren Septembers Himmel Er Så Blå. I fængslet er der også et grønlandsk kor, som synger til forskellige arrangementer. ”I det hele taget er der en god vibe omkring kirken, og det er et virkelig godt udgangspunkt” påpeger fængselspræsten om det arbejde, hun, organisterne og Kirke- og Kulturmedarbejderen laver for og med de indsatte.

Er vi så frie, som vi tror?

Troen som fællesskab betyder virkelig meget i fængslet. Fællesskabet er nemlig en smag af noget normalt for de indsatte: ”Kirken kan udvide en verden som ellers er begrænset” siger præsten og henviser til, at de indsatte har fået indskrænket deres frihed og deres fysiske muligheder med deres fængselsdom. Her er oplevelsen af fællesskab og samhørighed i kirken en stor gave, som kan betyde meget for menneskers videre færd i livet. Kirkerummet har næsten også de samme muligheder som andre af landets kirkerum, og det er også med til at give en følelse af stabilitet og normalitet, når de indsatte bruger kirken.

At være frihedsberøvet er et stort indgreb i et menneskeliv, men Maria Fruerlund Kamp har tænkt over friheden som alment begreb. Frihed betyder nemlig noget for alle mennesker: ”Vi bilder os selv ind, at vi er frie og kan vælge selv, men der er mange måder at være bundet på. Det kan være af kultur, tradition eller endda af notifikationer på vores telefon”. Der er nemlig ting, der påvirker vores dagligdag enormt, og som vi måske er bundet til at handle efter. ”Så selvom man ikke er i fængsel kan man nemlig godt være bundet og låst fast på andre måder i sit liv. Vi kender alle til at opleve vores frihed begrænset i større eller mindre skala”, påpeger Maria. Men bundetheden kan også give frihed, beskriver Maria Fruerlund Kamp: ”Når vi binder os til Kristus kan vi opleve en frihed, vi ikke kan få på anden måde. Der er nemlig frihed til at være et elsket menneske med alt det, jeg har med mig”, siger fængselspræsten og fortsætter: ”I Guds øjne er jeg nemlig ikke bundet af det, jeg har gjort. Der er altid mere at sige om hver og en af os – og det er dér, friheden ligger”. Af den grund møder Maria Fruerlund Kamp også de indsatte med nysgerrighed, ligesom hun bestræber sig mod at møde alle mennesker i livet med åbenhed. Der ligger nemlig en stor fortælling i mennesker, som hun for eksempel får lov til at høre lidt af ved sjælesorgsamtaler med fængslets indsatte.

Godt at være noget for andre

På et skab på præstekontoret står der en guldramme, hvor der indeni hænger en masse kors på små søm. Det er kors, som kan hænge i en halskæde eller ligge i en inderlomme. ”Det er min forgænger, den tidligere præsts. Hun gav et kors til dem, der gerne ville have et – jeg vil gerne videreføre den tradition” siger Maria, og kigger op på korsene med de mange forskellige farver og størrelser. Maria Fruerlund Kamp vil fremover måske glæde nogle indsatte med et kors, de kan bære, og det er også et frihedstegn: ”Friheden kan også opleves, når man er noget for andre. I fængslet skiftes folk for eksempel til at bage til hinanden, når de mødes til gudstjeneste i kirken – Det er altid godt at opleve, at der er brug for en, og man har noget at bidrage med”, siger Maria.